SpaceInvader Klimarapport 2021
– SpaceInvader sparede sine kunder for 6.645 tons CO2 i 2021
Vores klima er mere end nogen sinde udfordret. Og vi skal rykke på de rigtige løsninger. Løsninger der beviseligt skaber værdi. Dét gør vi i SpaceInvader. Og vi har taget vores egen medicin og bevist dette, og i samarbejde med Kobra Advice, udviklet vores klimarapport for 2021.
Udover at dokumentere vores eget klimaregnskab, indeholder rapporten også klimamodellen Green Space Impact (GSI), der beregner hvor meget CO2 vores kunder sparer med brug af SpaceInvader. Det er strategisk vigtigt for os som virksomhed, selv om det både har været et stort arbejde og større investering at udarbejde, for det er afgørende, at vi kan bevise CO2-reduktionen fra vores løsning over for vores kunder.
Vi er sat i verden for at gøre transporten mere bæredygtig. Og det er en øjenåbner for de virksomheder vi samarbejder med, når de ser vores klimamodel og de CO2 besparelser de kan opnå sort på hvidt. Når de fleste snakker grøn omstilling af den tunge vejtransport, handler det ofte om at skifte til grønne drivmidler, elektrificering m.v. Stort set ingen har fokus på de store CO2 besparelser der kan nås ved at reducere antallet af kørsler. Dét skal vi, både på grund af klimaet, omkostningerne og trængslen på vejene. Og der er meget at hente.
Lad mig give et eksempel: I matrixen nedenfor er der beregnet, hvor meget CO2 en kunde kan spare for hver lastbil pr. år, når der bruges SpaceInvader. (modellen er for en kunde, der kører med 24 tons lastbiler med 33 bund-pallepladser og et dieselforbrug på 3,1 km/liter). Hvis SpaceInvader i gennemsnit frigiver blot otte af de 33 bund-pallepladser ved at dobbeltstable, er den årlige nettobesparelse 37,7 tons CO2 og 12.000 liter diesel pr. lastbil ved et kørselsbehov på 500 km pr. dag (180.000 km. pr. lastbil pr. år.).
Så hvis vi blot tænker os 100 lastbiler i en transportørs drift, så bliver den samlede årlige besparelse så meget desto større. 100 lastbiler reducerer CO2 aftrykket med 3.770 tons CO2 årligt. Og som virksomhed er dette CO2 aftryk – dit aftryk. Der ligger nemlig i dit såkaldte scope 3 aftryk. Det skal vi alle i forsyningskæden arbejde sammen om at reducere.
Og den gode nyhed – der er penge at hente i at komme i gang med omstillingen
Og den positive nyhed er at vores løsning, både reducerer CO2 og omkostninger – samtidig. Vi ser logistikoperatører og transportører sparer mellem 15-30 pct. ved at arbejde systematisk med godsoptimering. Og med de yderligere kommende CO2 afgifter på vej fra år 2025, foreslået til kr. 750 per ton – så vil en typisk optimering på 15% beregnet på ovenstående eksempel, betyde at denne ene lastbil alene ville kunne hente besparelser på ca. kr 280.000 pr. år.
Jeg håber du er blevet inspireret, fordi vi er nødt til at rykke os ift vores klima. Og vi er nødt til at rykke os hurtigt. Og den gode nyhed – det betaler sig fra dag ét.
Vil du vide mere, om hvordan vi arbejder med CO2 reduktion og kapacitetsoptimering med vores kunder, er du velkommen til at give mig et ring. Jeg vedhæfter vores klimarapport nedenfor.
God læselyst.